Hverdagsmad.dk

Icon

Squash-tzatziki

Når haven begynder at bugne af squash, er det med at være kreativ for at få dem brugt. Jeg laver derfor denne squash-tzatziki som tilbehør – gerne til nye kartofler.

Start med at lave dressingen, så den kan trække lidt. Find evt. selv dine yndlingsingredienser, som kan varieres efter behag og øvrigt tilbehør.

yoghurt
finthakket rødløg
1 fed presset hvidløg
kapers
fintrevet citronskal
finthakkede mynteblade
salt og peber

4 små squash – ca 15 cm rives groft.
Hæld det i en gryde og damp væden fra ved moderat varme.

Afkøles lidt, før det blandes med dressingen.

Stines langtidshævede brød

6 dl. Lunkent vand
10 gr. gær
2 dl. yoghurt
2 sp. sk. salt
1 kg. mel (hvoraf 300 gr. gerne må være pizzamel – resten hvede)

Gæren opløses i vandet.

Yoghurt, salt og en del af melet blandes i (gem 1-2 dl)

Dejen røres med en ske, den skal være temmelig blød.

Dejen hæver i ca. 24 timer.

Dejen hældes ud på et meldrysset bord, slås sammen og vendes sammen med lidt mere mel. Der formes 3 brød, som efterhæver 1½ time.

Brødene bages ved 250 gr. i 20-25 min.

 Kilde: Stine Søndergaard

Om hverdagsmad.dk:


Jeg ønsker at have let adgang til nogle af mine bedste opskrifter - både i det daglige, når jeg er i sommerhus eller når jeg vil dele dem med andre.
Jeg har altid nydt at lave mad og prøve nye opskrifter , og jeg har flere hyldemeter kogebøger. Der er nogle opskrifter, som altid lige nu er mest i brug, og dem lægger jeg på hverdagsmad.dk.
Der er opskrifter fra bøger, fra tidsskrifter, fra gode venner og enkelte selvkomponerede, og i det omfang jeg kan huske, hvor jeg har opskriften fra, skriver jeg det, så de rette personer kan blive akkrediterede, og så man kan se, hvem og hvad der lige nu inspirerer mig.
Klik på "Kategorier" og se, om der er noget, der kan friste.
Du kan også klikke på en ingrediens under "Tags", så kommer alle opskrifter med den pågældene ingrediens frem.

Med venlig hilsen
Jytte Elnif