Hverdagsmad.dk

Icon

Risotto

1 lille løg hakkes
2 fed hvidløg hakkes
1 spsk smør
2 spsk olivenolie

Løg og hvidløg sauteres klare i fedtstoffet.

2 dl risottoris (evt. Arborioris)
tilsættes og sauteres lidt med.

1 dl hvidvin tilsættes, røres rundt til den er kogt væk.

ca. 7 dl hønsebouillon røres i lidt ad gangen, til risene er al dente.

Tilsæt nu efter behag revet squash, spinat, svampe…… og lad det simre med et par minutter.

Tag gryden af ilden.

75 gr revet pecorino tilsættes og røres rundt.

Serveres som selvstændig ret.

Salat med kylling og avocado

4 kyllingebryster uden skind og ben steges 4 min på hver side
Krydres med salt og peber og skæres i skiver

Forskelligt salat plukkes i små stykker

2 modne avocadoer pilles og skæres i skiver, lidt citronsaft dryppes over

40 gr parmesan/pecorino høvles med kartoffelskrælleren

20 hele valnøddekerner

Arrangér det hele i en skål eller portionsvis, og dryp dressing over.

Dressing: 
1 ½ spsk tahin
2 spsk citronsaft
1½ spsk honning
1 spsk vand
salt og peber

Det hele piskes sammen

Om hverdagsmad.dk:


Jeg ønsker at have let adgang til nogle af mine bedste opskrifter - både i det daglige, når jeg er i sommerhus eller når jeg vil dele dem med andre.
Jeg har altid nydt at lave mad og prøve nye opskrifter , og jeg har flere hyldemeter kogebøger. Der er nogle opskrifter, som altid lige nu er mest i brug, og dem lægger jeg på hverdagsmad.dk.
Der er opskrifter fra bøger, fra tidsskrifter, fra gode venner og enkelte selvkomponerede, og i det omfang jeg kan huske, hvor jeg har opskriften fra, skriver jeg det, så de rette personer kan blive akkrediterede, og så man kan se, hvem og hvad der lige nu inspirerer mig.
Klik på "Kategorier" og se, om der er noget, der kan friste.
Du kan også klikke på en ingrediens under "Tags", så kommer alle opskrifter med den pågældene ingrediens frem.

Med venlig hilsen
Jytte Elnif