Hverdagsmad.dk

Icon

Mørbrad – Rosas tapas

I Odense bor spanske Rosa. Hun har en forretning, hvor hun sælger spanske kulinariske specialiteter og vine. Hun har også skrevet bogen “Rosas Tapas” hvorfra opskriften på hendes lækre mørbrad kommer. Se også rosastapas.dk.

Tænd for ovnen ved 120 grader

1 mørbrad finpudses for sener og fedt og saltes let. Læg den i et lille ovnfast fad, der passer til mørbradens størrelse.
Drys hele nelliker og peberkorn over og hæld nu en god olie over, så mørbraden er dækket.

Sæt fadet i ovnen 1 time, og skru herefter ned til 100 grader og giv den 1 time mere. Mørbraden bliver fantastisk mør, og Rosa bruger den til en tapasopskrift. Jeg bruger den i skiver i en madsalat.

Om hverdagsmad.dk:


Jeg ønsker at have let adgang til nogle af mine bedste opskrifter - både i det daglige, når jeg er i sommerhus eller når jeg vil dele dem med andre.
Jeg har altid nydt at lave mad og prøve nye opskrifter , og jeg har flere hyldemeter kogebøger. Der er nogle opskrifter, som altid lige nu er mest i brug, og dem lægger jeg på hverdagsmad.dk.
Der er opskrifter fra bøger, fra tidsskrifter, fra gode venner og enkelte selvkomponerede, og i det omfang jeg kan huske, hvor jeg har opskriften fra, skriver jeg det, så de rette personer kan blive akkrediterede, og så man kan se, hvem og hvad der lige nu inspirerer mig.
Klik på "Kategorier" og se, om der er noget, der kan friste.
Du kan også klikke på en ingrediens under "Tags", så kommer alle opskrifter med den pågældene ingrediens frem.

Med venlig hilsen
Jytte Elnif