Hverdagsmad.dk

Icon

Fladmast høne med hvidløg

IMG_2209

En anderledes måde at stege høne på, fordi man skærer rygbenet væk, så hønen kan ligge fladt i bradepanden. Og så kan jeg godt lide en hel ret, der står og passer sig selv i ovnen!

Ingredienser:
1 høne
1,5 kg grønsager (f.eks. kartofler, persillerødder, porrer, selleri)
3 hele hvidløg
1 citron
salt, peber
olie

Sådan gør man:
Læg hønen på et skærebrædt med brystet nedad. Skær med en skarp kniv langs rygbenet på begge sider. Fjern ryggen – halsen følger med.
hønen vendes om og trykkes flad.

Rens grønsagerne og skær dem i mindre stykker.
Del de hele hvidløg i kvarter.
Skræl skallen tyndt af citronen.

Læg hvidløg og citronskal midt på en bradepande.
Læg den fladmaste høne ovenpå med skindsiden opad.
Arranger grønsagerne udenom, drys med salt og peber  og dryp olivenolie over.
Hæld 3 dl. vand i bunden.

Steges i ca. 1 time ved 200 grader til hønen er mør og sprød.

Der skal røres i grønsagerne undervejs, så de ikke branker.

Når hønen tages ud, presses citronsaften hen over grønsagerne.

Spis evt. hvidløget som en slags crème til at smøre på kød og grønsagerne.

Kilde: Camilla Plum

Rødbeder med mynte

1 kg små nye rødbeder skrælles og skæres i kvarter
1 lille grøn chili finhakkes
3-4 spsk olie
salt og peber

Sauteres ved svag varme i en gryde til de er møre men med bid.

3 spsk citronsaft
korn fra ½ stang vanillie
piskes sammen og hældes over

1 håndfuld friske mynteblade kommes ned i gryden.

Skru op for varmen og giv rødbederne et opkog indtil citronsaften er reduceret.

Mangosalsa

1 mango
1 lille løg
1 fed hvidløg
½ cm frisk ingefær
evt. lille rød chili
2 spsk farin
saft af ½ citron
1 knsp salt

Mangoen skrælles og frugtkødet hakkes.
Løg og hvidløg hakkes fint
Ingefæren skrælles og hakkes fint
Kernerne fjernes fra chilien, og den hakkes fint.

Alle ingredienser røres sammen og smages evt. til med lidt ekstra sukker.

Mangosalsa

Camilla Plums hyldeblomstsaft

40 hyldeblomstskærme
50 gr. citronsyre
3 citroner
2 kg cubansk rørsukker
2 l vand
– skræl citronerne tyndt med en kartoffelskræller
– riv den hvide skal af med fingrene og smid det væk
– skær citronerne i skiver, og fjern alle kernerne
– put skal og kød i en gazepose fra apoteket
– klip hyldeblomsterne af stilkene
– kom blomster, citronsyre og citronposen i en balje – ikke aluminium
– kog vand og sukker op og skum det
– hæld den kogende sukkerlage over blomsterne
– lad det trække i mindst 3 dage – hellere 5
– si saften over på skoldede flasker
Denne hyldeblomstdrik er meget kraftig og holdbar. Holdbar fordi sukkerlagen hældes kogende over blomsterne.
 
 

Thabouleh

3 dl bulgur koges i bouillon 12-15 min. Vandet hældes fra

4 velmodne tomater skæres i terninger
2 dl hakket persille
1 dl friskhakket mynte
1 bdt forårsløg snittes fint

Det hele blandes

3 spsk olivenolie blandes i saften af 1 citron

Salaten smages til med citronsaft og salt og peber.

Om hverdagsmad.dk:


Jeg ønsker at have let adgang til nogle af mine bedste opskrifter - både i det daglige, når jeg er i sommerhus eller når jeg vil dele dem med andre.
Jeg har altid nydt at lave mad og prøve nye opskrifter , og jeg har flere hyldemeter kogebøger. Der er nogle opskrifter, som altid lige nu er mest i brug, og dem lægger jeg på hverdagsmad.dk.
Der er opskrifter fra bøger, fra tidsskrifter, fra gode venner og enkelte selvkomponerede, og i det omfang jeg kan huske, hvor jeg har opskriften fra, skriver jeg det, så de rette personer kan blive akkrediterede, og så man kan se, hvem og hvad der lige nu inspirerer mig.
Klik på "Kategorier" og se, om der er noget, der kan friste.
Du kan også klikke på en ingrediens under "Tags", så kommer alle opskrifter med den pågældene ingrediens frem.

Med venlig hilsen
Jytte Elnif