Hverdagsmad.dk

Icon

Fladmast høne med hvidløg

IMG_2209

En anderledes måde at stege høne på, fordi man skærer rygbenet væk, så hønen kan ligge fladt i bradepanden. Og så kan jeg godt lide en hel ret, der står og passer sig selv i ovnen!

Ingredienser:
1 høne
1,5 kg grønsager (f.eks. kartofler, persillerødder, porrer, selleri)
3 hele hvidløg
1 citron
salt, peber
olie

Sådan gør man:
Læg hønen på et skærebrædt med brystet nedad. Skær med en skarp kniv langs rygbenet på begge sider. Fjern ryggen – halsen følger med.
hønen vendes om og trykkes flad.

Rens grønsagerne og skær dem i mindre stykker.
Del de hele hvidløg i kvarter.
Skræl skallen tyndt af citronen.

Læg hvidløg og citronskal midt på en bradepande.
Læg den fladmaste høne ovenpå med skindsiden opad.
Arranger grønsagerne udenom, drys med salt og peber  og dryp olivenolie over.
Hæld 3 dl. vand i bunden.

Steges i ca. 1 time ved 200 grader til hønen er mør og sprød.

Der skal røres i grønsagerne undervejs, så de ikke branker.

Når hønen tages ud, presses citronsaften hen over grønsagerne.

Spis evt. hvidløget som en slags crème til at smøre på kød og grønsagerne.

Kilde: Camilla Plum

Category: Fjerkræ

Tagged: ,

Leave a Reply