Hverdagsmad.dk

Icon

Gulerodsdessert/-kage

Her er en meget simpel, sund og overraskende velsmagende dessert/kage. Jeg angiver med vilje ingen mængde, da det mere er princippet i opbygningen, der gør den god.

Læg et 2 cm tykt lag makroner i bunden af en fad.
Læg 2 cm græsk yoghurt ovenpå.
Læg 2 cm fint revet gulerod ovenpå.

Lad det trække, gerne til dagen efter. Makronerne bliver bløde og afgiver sød smag til yoghurten.

Kilde: Ilse

Chokolademousse

150 gr. mørk chokolade smeltes over vandbad
2 pasteuriserede æggeblommer piskes i den let afkølede chokolade

3 dl piskefløde piskes og vendes ned i chokolademassen

Smag evt. til med Kahlua eller Grand Marnier

Stil moussen koldt til den skal serveres

Eva Rendmars islagkage

Nøddebund:
80 gr. nødder hakkes
80 gr. chokolade hakkes

4 æggehvider piskes hårdt
1,5 dl sukker piskes i

Bland nødder og chokolade i.

Hæld dejen i en springform, som er smurt og drysset med rasp
Bages ved 175 grader i 25 min.
Afkøles

Is:
4 æggeblommer piskes med
3 spsk florsukker
1,5 tsk vanilliesukker blandes i
3 dl pisket fløde røres i

Isen bredes over kagen, som nu fryses mindst 3 timer.
Tages frem ½ time før servering.

Pynt efter behag og formål.

Om hverdagsmad.dk:


Jeg ønsker at have let adgang til nogle af mine bedste opskrifter - både i det daglige, når jeg er i sommerhus eller når jeg vil dele dem med andre.
Jeg har altid nydt at lave mad og prøve nye opskrifter , og jeg har flere hyldemeter kogebøger. Der er nogle opskrifter, som altid lige nu er mest i brug, og dem lægger jeg på hverdagsmad.dk.
Der er opskrifter fra bøger, fra tidsskrifter, fra gode venner og enkelte selvkomponerede, og i det omfang jeg kan huske, hvor jeg har opskriften fra, skriver jeg det, så de rette personer kan blive akkrediterede, og så man kan se, hvem og hvad der lige nu inspirerer mig.
Klik på "Kategorier" og se, om der er noget, der kan friste.
Du kan også klikke på en ingrediens under "Tags", så kommer alle opskrifter med den pågældene ingrediens frem.

Med venlig hilsen
Jytte Elnif