Hverdagsmad.dk

Icon

Camilla Plums hyldeblomstsaft

40 hyldeblomstskærme
50 gr. citronsyre
3 citroner
2 kg cubansk rørsukker
2 l vand
– skræl citronerne tyndt med en kartoffelskræller
– riv den hvide skal af med fingrene og smid det væk
– skær citronerne i skiver, og fjern alle kernerne
– put skal og kød i en gazepose fra apoteket
– klip hyldeblomsterne af stilkene
– kom blomster, citronsyre og citronposen i en balje – ikke aluminium
– kog vand og sukker op og skum det
– hæld den kogende sukkerlage over blomsterne
– lad det trække i mindst 3 dage – hellere 5
– si saften over på skoldede flasker
Denne hyldeblomstdrik er meget kraftig og holdbar. Holdbar fordi sukkerlagen hældes kogende over blomsterne.
 
 

Om hverdagsmad.dk:


Jeg ønsker at have let adgang til nogle af mine bedste opskrifter - både i det daglige, når jeg er i sommerhus eller når jeg vil dele dem med andre.
Jeg har altid nydt at lave mad og prøve nye opskrifter , og jeg har flere hyldemeter kogebøger. Der er nogle opskrifter, som altid lige nu er mest i brug, og dem lægger jeg på hverdagsmad.dk.
Der er opskrifter fra bøger, fra tidsskrifter, fra gode venner og enkelte selvkomponerede, og i det omfang jeg kan huske, hvor jeg har opskriften fra, skriver jeg det, så de rette personer kan blive akkrediterede, og så man kan se, hvem og hvad der lige nu inspirerer mig.
Klik på "Kategorier" og se, om der er noget, der kan friste.
Du kan også klikke på en ingrediens under "Tags", så kommer alle opskrifter med den pågældene ingrediens frem.

Med venlig hilsen
Jytte Elnif