Hverdagsmad.dk

Icon

Mør lammekølle

Lad køllen brune i ovnen ved 220 gr

Tag den ud, og lad ovnen gå ned på 100 gr

Sæt køllen ind igen med et stegetermometer

Køllen tages ud når stegetermometeret viser 56 gr

Køllen hviler 15-20 min

Nu er lammekøllen mør.

Møre, saftige bøffer

Tag kødet – f.eks 400 gr rib-eye – ud af køleskab 1 time før stegning.

Varm en ovn op til 170 grader.

Sæt din tykkeste pande på blusset, og lad den blive rygende varm.
Gnid bøffen i lidt olie, og kom den på panden.
Når kødet har fået stegeskorpe (1-2 min efter tykkelse), vendes bøffen og steger videre.
Tilsæt lidt smør, 2-3 fed presset hvidløg og timian, og lad det stege et par minutter.

Stil panden i ovnen ved 170 grader i 5 min.

Brug et stegetermometer og steg til bøffen er:
45 grader for “rare”
55 grader for “medium”
65 grader for “done”

Temperaturen må gerne være lidt mindre, fordi den stiger, mens bøffen hviler.

Lad kødet hvile utildækket i 5 min og krydr med salt og peber.

Anders Aagaard fra madklubben.dk

Rødbedesalat med pærer og blå ost

600 gr rødbeder koges, afskalles og skæres i tern
2 pærer udkernes og skæres i tynde både
1 bakke babyleaves skylles og blandes med rødbeder og pærer

Dressing:
2 spsk olivenolie 
piskes sammen og vendes med salaten
1-2 spsk æbleeddike
1 tsk akaciehonning
salt og peber

100 gr. groftsmuldret gedeostt smuldres over salaten
25 gr. valnøddekerner hakkes og drysses over

 

 

 

 

Marinerede auberginer

4 små auberginer

persille
basilikum
salvieblade
3 fed hvidløg – hakkes fint og blandes

2-3 spsk olie
5 spsk vineddike
salt og peber

Auberginerne skylles og skæres i 1/2 cm tykke skiver.
Skiverne saltes og lægges lagvis på en stor tallerken.
De dækkes til med en anden tallerken og noget vægt (evt flere
tallerkener) lægges ovenpå.
Trækker mindst 30 min.

Auberginerne skylles og duppes godt tørre.

Skiverne steges i lidt olie et par minutter på hver side.
De stegte skiver drypper godt af på noget køkkenrulle.

Aubergineskiverne lægges lagvis i en skål.
Hvert lag krydres med salt og peber, dryppes med lidt
vineddike og drysses med urte-/hvidløgsblandingen.

Lad det hvile under dække i køleskabet natten over.
Serveres som tilbehør til kogt eller stegt fisk.

Fra “Det ægte italienske køkken”

Flûtes

50 gr. gær
3 dl vand

Rør gæren ud i vandet

3 spsk olie
2 tsk salt

tilsættes

500 gr mel

tilsættes lidt ad gangen, til dejen er tilpas – blød og smidig.
Ælt gerne op til 15 min.

Dejen hæver 30 min.

Form dejen til 3 flûtes, som efterhæver 15 min.

Pensl med koldt vand og bag 15 min. ved 225 gr.

Pensl igen med vand, når de kommer ud af ovnen.

Ninnas tranebær- lakridssmåkager

500 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
60 gr. lakridspulver
125 gr. tørrede tranebær

Blandes i en røreskål.

375 gr. koldt, saltet smør

Skær smørret i små tern, og smuldr eller rør det ud i
melblandingen, indtil smørret er helt fordelt.

500 gr. rørsukker
2 æg

Tilsættes, og dejen samles.

—————————————–

Dejen rulles nu i stænger på tykkelse med en 20-krone – eller hvor stor, man vil have småkagen.
Læg stængerne i køleskabet natten over.

Skær dem i tynde skiver, og bag småkagerne ved 180 grader i ca 10 min.

Opbevares i tætsluttende kagedåse.

Rodfrugtrulle med spinat

 

Tænd ovnen på 200 grader

500 gr bagekartofler
2 gulerødder
1 rødbede 

Skrælles og rives groft. Pres evt. væden fra.

1 løg pilles og rives
1 fed hvidløg presses

4 æg piskes sammen med
2 spsk mel

Alle grønsagerne røres sammen med æggemassen og smages til med salt og peber.

Fordel rodfrugtmassen på bagepapir i en bradepande i et 1/2 til 1 cm tykt lag, og bag den i 15-20 min.

50 gr. spinatblade skylles og dryppes godt af.
De lægges på den bagte rodfrugtomelet.

Omeletten rulles sammen i bagepapiret og bages yderligere 10 min.

Skæres i skiver og serveres evt. som her med mangosalat.

 

Kilde: Politiken 9. september 2012

 

 

Mørbrad – Rosas tapas

I Odense bor spanske Rosa. Hun har en forretning, hvor hun sælger spanske kulinariske specialiteter og vine. Hun har også skrevet bogen “Rosas Tapas” hvorfra opskriften på hendes lækre mørbrad kommer. Se også rosastapas.dk.

Tænd for ovnen ved 120 grader

1 mørbrad finpudses for sener og fedt og saltes let. Læg den i et lille ovnfast fad, der passer til mørbradens størrelse.
Drys hele nelliker og peberkorn over og hæld nu en god olie over, så mørbraden er dækket.

Sæt fadet i ovnen 1 time, og skru herefter ned til 100 grader og giv den 1 time mere. Mørbraden bliver fantastisk mør, og Rosa bruger den til en tapasopskrift. Jeg bruger den i skiver i en madsalat.

Laks stegt ved lav temperatur

Ovnen varmes op til 120 grader.

En laksefilet krydres med salt og peber og lægges i en bradepande/et fad.

Steges 20-25 min. afhængig af størrelsen.
Tag laksen ud af ovnen og lad den trække i 5 min.

På denne måde bliver laksen ikke overstegt.

 

Politiken, 11. nov. 2012

 

Langtidshævede madboller

(12 stk)

Brug en stor skål med plads til at hæve.

1/2 l vand
15 gr gær
3 tsk salt
3 spsk olie  – blandes

180 gr. Svedje rugmel (Aurion) – piskes i.

Lad det nu stå i 20 min.

525 gr fuldkornsemmer & spelt (Urtekram) røres i til dejen er fast,
men ikke så den kan æltes med hænderne.

Rør godt i 10 min – gerne på maskine (har jeg ikke, så jeg rører så godt
jeg kan med grydeske)

Drys lidt mel over, dæk skålen med film og stil den i køleskab natten
over eller mindst 6 timer.

2-3 dl drys (drys til brusebadsboller fra Aurion) hældes i en dyb tallerken.

Tænd ovnen på 230 grader.

Brug en stor ske dyppet i koldt vand til at forme bollerne. Tag en skefuld
og vip den over i kernerne.
Vend forsigtigt rundt uden at trykke dejen, så der er kerner over hele bollen.

Sæt bollerne på en plade med bagepapir.

Bag nu bollerne i 10 min og skru derefter ned på 210 gr. Bollerne bages
færdige i 15-20 min.

Femina 31/2012

Om hverdagsmad.dk:


Jeg ønsker at have let adgang til nogle af mine bedste opskrifter - både i det daglige, når jeg er i sommerhus eller når jeg vil dele dem med andre.
Jeg har altid nydt at lave mad og prøve nye opskrifter , og jeg har flere hyldemeter kogebøger. Der er nogle opskrifter, som altid lige nu er mest i brug, og dem lægger jeg på hverdagsmad.dk.
Der er opskrifter fra bøger, fra tidsskrifter, fra gode venner og enkelte selvkomponerede, og i det omfang jeg kan huske, hvor jeg har opskriften fra, skriver jeg det, så de rette personer kan blive akkrediterede, og så man kan se, hvem og hvad der lige nu inspirerer mig.
Klik på "Kategorier" og se, om der er noget, der kan friste.
Du kan også klikke på en ingrediens under "Tags", så kommer alle opskrifter med den pågældene ingrediens frem.

Med venlig hilsen
Jytte Elnif